Kirsten Winding

Journalist

Kirsten er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Som nyuddannet blev hun ansat på TV 2/Danmark som tilrettelægger af debatprogrammet Højlunds Forsamlingshus og dernæst som reporter på TV2/Nyhederne.

Hun blev chefredaktør på Månedsmagasinet Vores Børn i 1994, og i 2001 valgte hun at blive skrivende freelancejournalist.

Hun har skrevet for en perlerække af kunder og er i dag fast tilknyttet nogle udvalgte fagblade og ugeblade. Den velskrevne artikel er Kirstens spidskompetence – uanset om det handler om at gøre svært stof let at læse, en klassisk reportage eller en god menneskelig historie.

Før hun blev journalist, tog Kirsten hovedfag i Dansk på Aarhus Universitet. Hun brænder for formidling af den gode historie og arbejder også med fiktion og nonfiktive fortællinger.