Kontorpladser
Praktik
Vi får mange forespørgsler om praktik i vores kontorfællesskab.
Men da vi er en gruppe små, selvstændige enheder, er Cigarfabrikken som sådan ikke egnet som praktiksted. Vi kommer og går, alt efter hvilke opgaver vi har, og vi har ret forskellige arbejdsrytmer og kompetencer.
Vi beder derfor eventuelle praktik-interesserede til at kontakte os individuelt.
Kontorpladserne
Der er syv kontorpladser i kontorfællesskabet.
- Kontor med en plads, udlejet
- Kontor med en plads, udlejet
- Åbent kontor med tre pladser, en ledig plads (plads nr. 3)
- Åbent kontor med to pladser, en ledig plads (plads nr. 7)
Ledige pladser i kontorfælleskabet!
Arbejder du med medier, markedsføring, kommunikation eller måske noget helt andet, og trænger du til gode kolleger at sparre med, så vil vi meget gerne byde dig velkommen i Odenses eneste rendyrkede medie-kontorfællesskab.
Lige nu har vi en ledig plads med skøn udsigt over Odense Å.
For kr. 1.900,- om måneden får du adgang til Cigarfabrikken 24/7, fri kaffe og te, rengøring, internet og printer. Har du brug for færre dage, kan det arrangeres. Indskud kr. 5.900,-.
Vi får også snart en ledig plads i det åbne kontorlandskab. DFen plads koster blot kr. 1500,-/md. så skynd dig at tage fat i os, så vi kan arrangere en fremvisning
Vi er pt. 8 mediefolk – journalister, grafikere, fotografer og webredaktører – som benytter pladserne på hel- eller deltid.
Vores medie-kontorfællesskab ligger i Nedergade 33, 2. Her finder du bl.a. hyggelige cafeér, en vinbar mm. Kontoret ligger få minutters gang fra Odense Banegård Center.
Delepladser
Mange freelancere har ikke brug for en kontorplads 37 timer om ugen. I Mediehuset Cigarfabrikken er vi 8 kontorfæller, som deler 7 pladser. Nogle har pladsen på fuld tid, andre er på kontoret en, to eller tre dage om ugen eller deler pladsen formiddag/eftermiddag. Det er praktisk, hvis du arbejder bedst morgen eller eftermiddag. Og huslejen bliver billigere. Kontakt os for en snak om muligheden for at få en deleplads.